Renovere hus? Tja hvorfor ikke? Det sidste års tid har min kæreste og jeg renoveret hus, eller det vil sige jeg var med det første halve år og efter vi kunne flytte ind i det, overlod jeg resten til Emil, så jeg kunne tage mig af indretningen. Jeg er meget bedre til det der med at nusse om tingene og blive ved med at rykke rundt og få nye ideer.

Det er som om at efter mindst 200 gange på lossepladsen ALENE med brokker, og en masse nedrivning, så synes jeg ikke det er så sjovt mere lige indtil der skal skulle bygges op igen, og man kunne begynde at se en udvikling og kæmpe forandring. Jeg valgte at være supervisor, fotograf og madmor, hvilket jeg faktisk synes jeg var utrolig dygtig til ha ha. 

At renovere hus er et kæmpe stort arbejde, men det er samtidig også en helt unik oplevelse. Det med at være med til at bestemme hvordan ens hjem skal se ud helt ned til mindste detalje, er simpelthen så fed en følelse. Naturligvis ved jeg godt at man kan det samme når man bygger et helt nyt, men når man køber et gammelt hus, så får man en sjæl, charme og noget unikt med i købet – det at give nyt liv til en bygning og skabe helt nye omgivelser er så god en oplevelse. Så selv om det har været sindsyg hårdt og ventetiden har været lang, så er det helt klart det hele værd! Vil vi gøre det igen, ja helt sikkert, Emil nok mere end mig, men det er ikke pågrund af selve renovationen men fordi jeg er dybt utålmodig! Også er der ingen tvivl om at det er et hårdt fysisk arbejde.

                  

Det med at tage lidt af gangen er slet ikke os, at skulle bo i byggerod, støv og pladsmangel er noget som vil skabe en negativ oplevelse med det hele. Derudover er det generelt meget nemmere at tage det hele på en gang – synes vi ihvertfald. Som i kan se her, så er billederne udviklingen i vores stue/alrum. Det har givet et helt andet hus – lyst, åbent og plads. Det er virkelig hjertet i huset, stedet hvor man kan samle familien og venner. Noget vi ofte gør, da vi godt kan li at have folk på besøg.

   

Billederne af det færdige resultat. Jeg vil lige pointere at vi ikke har de sofaer som er på billedet mere, det var noget midlertidigt som Emil kom slæbende hjem med. De blev ret hurtigt skiftet ud med en sort chaiselong sofa, da jeg bestemt ikke var tilfreds med hans påfald, ikke fordi jeg er sart meeeen synes bestemt min chaiselong er meeeget pænere  🙂

Selv udenfor har vi startet forfra, med ny terasse, indkørsel og have. Vi venter dog stadig spændt på græsset, som lader vente på sig fordi vi ikke får noget regn! Men hey, hellere solskin end en grøn græsplæne! Den skal nok komme. Vi er så glade for resultatet og det har været hele rejsen værd! Vi er blevet meget klogere omkring arbejdsgange, metoder osv. Så næste gang er vi helt klar og ved hvordan tingene skal gøres, og i hvilken rækkefølge. At renovere hus er altså noget helt specielt når man står tilbage med resultatet. Vi elsker det! 

Anja