Crazy Haircolor, er noget som jeg henover de sidste par år er begyndt at eksperimentere lidt med. Kender du ikke det med at man kigger sig selv i spejlet og tænker ” Årh hvor ser dit hår bare trist ud, der skal ske noget nyt” ?

Jeg er fra naturens side ret meget blond, vel det man kalder en ægte skandinaver, men det har også betydet at jeg i ca. 25 år (Gud hvor lyder det egentlig gammelt) ikke har turde gøre noget ved mit hår, hverken farve, klippe vilde frisure eller andet. Mest af alt fordi jeg gerne ville have det rigtig langt, min tålmodighed er dog ikke så stor på det punkt, så det første jeg nogensinde har turde gøre var at få sat ekstensions på. Elskede det, men synes det blev enormt hurtigt slidt, kvaliteten var nok ikke så god som jeg troede.

Når men henover de sidste 4 år er jeg blevet meget mere modig, dels fordi jeg har fundet en frisør som jeg stoler på, og som er sindsyg dygtig og kreativ – og forøvrigt altid med på den værste – Natasja fra Frisør Neestrup. Men også fordi at jeg er blevet ældre, og engang imellem er det vidst nok kommet bag på mig hvor meget ældre, selvom jeg godt ved at jeg stadig er ung, så kan det altså gøre meget ondt at nærme sig de skræmmende 30 år ha ha. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                         Page                                                                      Violet hårfarve

Til at starte med turde jeg ikke særlig meget, men med lidt hjælp”venligt skub” fra min frisør “Frisør Neestrup” fik jeg først klippet mit lange hår op til en page. Puha det var godt nok hårdt at tage springer, men nøj hvor var det fedt også klædte det mig enda med page. Der gik dog ikke lang tid før mit hår kedede mig igen, og endnu engang trådte frisør Neestrup til med gode ideer og farvede mit hår violet, og nøj hvor jeg dog bare elskede det! Det var tilpas roligt men stadig så meget forandring og sjov. Det her er en hårfarve som jeg helt klart skal have igen på et tidspunkt.

På min 26 års fødselsdag sammen med min lillebror

Dagen før jeg blev 26 år var jeg igen hos Natasja og beklagede mig over at jeg blev 26 år og det var simpelthen for meget, og gid man var 20 år igen, istedet var jeg over halvejs til de 30 år. Årgh gud, ville jeg dog overleve! Natasja var som altid frisk, og jeg lagde mit hoved til hendes kyndige hænder og sjov og ballade! Vupti, så blev jeg meget lilla og mørkebrun i bunden!

Farven blev bestemt ikke modtaget positivt nogensteder, men jeg følte mig ung, modig, rebelsk og eventyrlysten, lige indtil min afsluttende eksamen på min uddannelse et par måneder efter. Dagen før gik jeg i panik og ringede febrilsk til Natasja” Hjæææællp, jeg kan da ikke gå til en eksamen med så lilla hår, de vil jo ikke tage mig seriøst” Jeg er ret sikker på at hun kunne mærke min panik, så utrolig som hun er pressede hun mig ind. 

Mørk håret

Og Vupti, så var jeg mørkhåret, kunne gå til eksamen og scorede et 12 tal. ha ha.

Idag er jeg lyshåret igen, men jeg skal snart ned til Natasja – Frisør Neestrup igen, og have en ny crazy haircolor. Hun har fået nogle nyt shampoo fra Celeb, som farver dit hår, samtidig med de plejer. Produkterne er miljøvenlige og af naturprodukter. Der er både naturfarver og crazy color. Farven vil gradvist forsvinde og kan holde op til ca. 20 vask. Jo lysere udgangspunkt jo bedre, virker dog kun på kemisk skadet hår. Shampoen kan bestilles hos Natasja fra dag til dag, til 330 kr.

Jeg regner ikke med den bliver så vild som den sidste, men jeg er ret vild med pastelfarverne. Så er må i vente med at se hvad resultatet bliver. Jeg glæder mig ihvertfald til mere sjov, ballade og crazy haircolor. 

Anja